Hvor Hurtigt Internet har jeg brug for [Den Ultimative Guide]

Hvor hurtigt internet har jeg brug for?

Yasir Zewain Forfatter: Yasir Zewain
opdateret Opdateret: 12. december, 2024

Valg af den rigtige internetforbindelse kan være udfordrende, da behovet varierer fra person til person. Herunder har vi lave en komplet guide, som hjælper dig med at vurdere, hvilken hastighed du har brug for baseret på antallet af brugere og internetvaner.

For de fleste er en 200 Mbit downloadforbindelse tilstrækkelig, men hvis der er flere brugere eller krævende aktiviteter som gaming og streaming, kan en højere hastighed være nødvendig.

Guiden giver dig de nødvendige overvejelser for at vælge den bedste internetpakke og router.

Det skal du huske når du vælger internet

Der er 4 forskellige ting du skal tage højde for når du skal finde ud af, hvor hurtigt internet du har brug for.

Det skal du huske når du vælger internet
  • Antal enheder
  • Antal personer
  • Streaming af film 
  • Gaming

Antal enheder:

Antallet af enheder påvirker dit internetbehov, da hver enhed bruger mellem 2-5 Mbit, når den er online. Mange enheder kan altså belaste routeren, hvilket kan sløve signalet.

Med flere enheder kan du også bruge mere data samtidig, f.eks. se en fodboldkamp på tv'et, mens du er på Instagram på mobilen.

Antal personer:

Antallet af personer har også betydning for, hvor meget internet du har brug for. Det er fordi at flere personer bruger flere enheder på en gang og dermed også bruger mere data samtidig. 

Så det er vigtigt at du lige tænker over, hvor mange mennesker der bruger internettet på samme tid.

Streaming af film:

Streaming af film på tjenester som YouTube og Netflix kræver en høj downloadhastighed og er noget af det mest krævende for dit internet.

Hvis der streames flere ting samtidig, er et stærkt internet afgørende. En stabil forbindelse og en god router eller kablet forbindelse til dine enheder er også vigtig for en god streamingoplevelse.

Gaming:

Gaming kan være en stor internetforbruger, da mange spil kræver høj hastighed for at undgå hakken. Online gaming indebærer konstant download og upload af data, hvilket også kan kræve høj uploadhastighed, især hvis du streamer dit gameplay.

De fleste spil kræver dog ikke mere end 50 Mbit i upload. Ligesom ved filmstreaming er en stabil forbindelse, en stærk router eller en kablet forbindelse vigtig for en god gamingoplevelse.

find skærm

Hvor høj hastighed internet har du brug for?

Nedenfor finder du en behovstest, der hjælper dig med at vælge den rette internethastighed. Testen viser de fire mest almindelige hastigheder og hvilke aktiviteter, de kan håndtere.

Vi har oprettet tre forskellige tabeller baseret på antallet af personer i din husstand. Brug den første tabel, hvis du bor alene, den anden, hvis I er 2-3 personer, og den tredje, hvis I er 4 personer eller flere.

1 Person:

Hastighed Aktiviteter
50-100 mbit/s Du kan surfe på nettet, samt streame eller game på en enkelt enhed.
200-300 mbit/s Du kan surfe på nettet, streame film i HD, game, streame musik. Du kan sådan set alt, som enkelt person.
500 mbit/s 500 mbit kan det samme som 200-300 mbit. Det kan dog være bedre til tunge spil og hvis du streamer flere film samtidig.
1000 mbit/s 1000 mbit er generelt komplet unødvendig, som enkelt person. Da alle behov kan opfyldes af færre mbit.

2-3 Personer:

Hastighed Aktiviteter
50-100 mbit/s Du kan surfe på nettet, samt streame film eller game lette videospil på en enkelt enhed. 
200-300 mbit/s Du kan surfe på nettet, streame film i HD på 2-3 enheder samtidig, samt game de fleste spil.
500 mbit/s Du kan alt med 500 mbit. Du kan game tunge spil og streame film i HD på mange enheder osv.
1000 mbit/s 1000 mbit er generelt også unødvendigt for husstande med 2-3 personer. Da alle behov kan opfyldes af færre mbit.

4+ Personer:

Hastighed Aktiviteter
50-100 mbit/s Du kan surfe på nettet, tjekke e-mails. Men det kan tage tid at indlæse de forskellige hjemmesider. 
200-300 mbit/s Du kan surfe på nettet, tjekke netbank, tjekke emails, du kan endda streame film i HD eller game lette videospil på 1-2 enheder.
500 mbit/s Du kan næsten alt med 500 mbit. Du kan game videospil og streame film i HD på mange enheder.
1000 mbit/s Alle i familien kan game tunge videospil og streame film i HD kvalitet samtidig uden problemer.

Anbefaling til valg af internet pakker

Det er ikke nemt at give en anbefaling, da det jo afhænger af dit forbrug. Men vi kan give nogle eksempler, som kan skubbe dig i den rigtige retning. 

Hvilken internetforbindelse der passer til dig, afhænger af dit forbrug:

  • Bor du alene og bruger internet til almindelig surfing og videoer, er 100 Mbit nok.
  • Streamer du film og laver andre ting samtidig, bør du vælge minimum 200 Mbit.
  • Hvis flere streamer eller gamer samtidig, anbefales 300-500 Mbit.
  • I større husstande, hvor flere ser film og gamer samtidigt, er 500-1000 Mbit bedst.

Hvis du har mulighed for at vælge fibernet, bør du gøre det, da det generelt giver en mere stabil, hurtigere og pålidelig internetforbindelse sammenlignet med andre teknologier.

Fibernet er mindre påvirket af eksterne faktorer, som netværksoverbelastning og vejrforhold, og kan håndtere flere enheder og højere hastigheder uden at miste ydeevne.

Anbefalinger til valg af den rigtige router

Ofte er det ikke din internetforbindelse, men din router, der skaber problemer. Du kan teste din routers ydeevne ved at køre en hastighedstest.

Hvis din nuværende router ikke lever op til behovene, er der flere gode løsninger. Du kan opgradere til en ny og kraftigere router, der sikrer stabil dækning i hele huset.

Et andet godt alternativ er at investere i et Mesh-netværk. Med denne teknologi kan du placere flere routere rundt om i huset uden behov for kabler, hvilket giver optimal dækning.

Vi anbefaler Mesh-netværk til langt de fleste, og det er noget, som vi hos FindInternet også selv har foreslået til både venner og familie.

Spørgsmål og svar

Er 100/100 Mbit nok?

Ja, 100/100 Mbit er normalt nok til almindelig brug, HD-streaming og flere enheder online samtidig.

Er 200/200 Mbit nok?

Ja, 200/200 Mbit er mere end tilstrækkeligt til de fleste husstande, herunder 4K-streaming, gaming, og flere enheder online samtidig.

Er 300/300 Mbit nok?

Ja, 300/300 Mbit er mere end nok til intensiv brug, som 4K-streaming, online gaming, og mange enheder online samtidig i større husstande.

Er 1000 mbit for meget?

For de fleste husstande er 1000 Mbit mere end nødvendigt, medmindre I har mange enheder, der streamer, gamer, eller downloader store filer samtidig. Det er en fremtidssikret løsning, men kan være overkill for almindelig brug.

Yasir Zewain
Skrevet af

Med tre års erfaring som Content and Communication Manager hos Find-Internet.dk er Yasir Zewain en central figur i at skabe indhold, der gør komplekse emner som bredbånd og internetteknologi letforståelige for alle. Yasir Zewain er dedikeret til at levere klar og brugervenlig kommunikation, som hjælper danskere med at finde den rette internetløsning.