Bredbånd uden tv
Tidligere har det været lovligt at en grundejerforening, andelsboligforening, ejerforening eller lignende at påkræve at man får bredbånd og tv fra samme udbyder.
Hvis du har oplevet dette, bør du læse denne artikel, hvor vi beskriver hvorfor at det ikke længere er lovligt og hvad du bør gøre, hvis du er blevet påkrævet en tv-pakke, selvom at du kun vil have bredbånd.
Hvis du f.eks. bor i en grundejerforening, hvor der er lavet en aftale med en specifik udbyder at levere internet og tv, kan det i visse tilfælde være udfordrende at få bredbånd uden tv, men det er ikke umuligt.
I denne artikel gennemgår vi de forskellige muligheder, du vil have for at få bredbånd uden tv, uanset hvordan din situation er.
Kan man få bredbånd uden tv?
JA!
Uanset hvor du bor henne og hvorvidt du er medlem af en grundejerforening, andelsboligforening, ejerforening eller lignende, så er der i 2016 lavet en lovændring, der gør, at det ikke må være et krav, at for at få bredbånd, skal du også have tv fra samme udbyder.
Reglerne på dette område er beskrevet mere i dybden af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En af de vigtigste elementer er, at selvom at det i vedtægterne eller din lejekontrakt står, at du skal have samme tv med dit bredbåndsabonnement, så gælder det ikke.
Der står ydermere i loven at din udlejer eller forening ikke kan kræve at du køber en tv-pakker ved den tv-udbyder, som de har lavet en aftale med. Du har dermed valgfrihed i forhold til hvilken tv-udbyder du vil have. Dette gør sig desværre ikke gældende for bredbånd.
Det vil sige, at hvis din udlejer eller forening har en aftale med en specifik bredbåndsudbyder, har du ikke nødvendigvis fri ret til at vælge en anden bredbåndsudbyder.
Så selvom at du godt kan få bredbånd uden tv-pakken, så kan du nødvendigvis ikke vælge din bredbåndsudbyder.
Hvordan klager man over mangel på bredbånd uden tv?
Hvis har oplevet de ovenstående problemer med bredbånd og tv, f.eks. at det i vedtægterne eller i din lejekontrakt står at du skal have en tv-pakke fra samme udbyder, som din bredbåndsudbyder, så har du ret til at klage. Vi vil her gennemgå hvem du skal klage til.
Du skal først og fremmest klage til din grundejerforening, andelsboligforening, ejerforening, udlejer eller hvem end der stiller kravene til dig. Hvis de ikke vil gøre noget ved problemet, er der nogle forskellige veje du kan gå.
Hvis du er en lejer i en privat lejebolig, skal du kontakte huslejenævnet. Hvis du er lejer i almen lejebolig, skal du kontakte beboerklagenævnet.
Hvis du er i en forening skal du indsende en klage til Slots- og Kulturstyrelsen. Det kan du læse mere om på dette link til Slots- og Kulturstyrelsen.
Disse instanser skal tage din sag videre, og vil altid være på lovens side. Det kan tage en del tid før at dit problem bliver løst, hvis din forening/udlejer eller lignende vælger at trække sagen ud.
Hvordan finder du det rette bredbånd?
Hvis du har fundet ud af at du skal have et nyt bredbånd, hvis du ikke længere er afhængig af at have bredbånd med tv fra samme udbyder, anbefaler vi at du bruger vores hjemmeside.
Ved at indtaste din adresse på vores forside, vil vi præsentere dig for alle de internet muligheder, der er på din adresse. Hvis der kun er et bredbåndsudbyder på din adresse, bør du også undersøge om et mobilt bredbånd kan afdække dit bredbåndsbehov.
Ofte kan du med mobilt bredbånd få en god og stabil forbindelse, men hvis I er flere i husstanden som alle skal bruge internettet samtidig og eventuelt til tungere opgaver, såsom at streame film, vil vi anbefale at få et kraftigere internet.
Du kan på dette link til vores behovstest undersøge hvor stort et behov, I har til bredbånd i jeres hjem.