Hvad er en fiberboks?
En fiberboks er afgørende for at omdanne de optiske signaler fra fibernet til elektriske data, så dine enheder kan få internetadgang.
En fiberboks er en enhed, der omdanner lysimpulser fra fiberkabler til elektriske signaler, så dine enheder kan få adgang til internettet. Den sikrer en hurtig og stabil internetforbindelse, og er nødvendig for at bruge fibernet.
Denne artikel forklarer, hvorfor du har brug for en fiberboks, hvordan den fungerer, og hvor den bedst placeres. Du vil også få indsigt i fordele og ulemper ved at have en fiberboks, samt en trinvis gennemgang af installationsprocessen.
Hvorfor skal man have en fiberboks?
Fiberboksen, som også kaldes CPE, er hele forudsætningen for, at du overhovedet kan komme på nettet med fibernet.
En fiberboks omdanner de lysimpulser, som fiberkabler bruger til dataoverførsel, til elektriske signaler, så dine enheder kan få internet. Den sikrer hurtigere internet, bedre stabilitet, lavere latency og muligheden for at have flere enheder forbundet uden hastighedstab.
Hvis ikke du har en fiberboks, vil dataene altså ikke kunne blive transporteret via lyslederkablet, og du vil dermed ikke have mulighed for, at oprette forbindelse til dit fibernet.
Er fiberboks og router det samme?
En fiberboks og en router er ikke det samme. Fiberboksen omdanner lysimpulser fra fiberkablet til elektriske signaler, mens en router distribuerer internetforbindelsen til dine enheder via Wi-Fi eller kabler.
Fiberboksen forbinder altså dit hjem til fibernettet, mens routeren sikrer, at dine enheder kan bruge internettet. Begge enheder er nødvendige for at få en funktionel internetforbindelse i hjemmet.
Sådan fungerer en fiberboks
En fiberboks fungerer ved at omdanne de lysbaserede signaler, der sendes gennem fiberkabler, til elektriske signaler, som kan forstås af dine elektroniske enheder.
Her er en trinvis forklaring på, hvordan en fiberboks fungerer:
- Modtagelse af signal: Fiberkablet leverer data som lysimpulser til fiberboksen.
- Omdannelse af signalet: Fiberboksen konverterer lysimpulserne til elektriske signaler, som dine enheder kan forstå.
- Fordeling af internet: Boksen sender signalet videre til din router, der distribuerer det til dine enheder via Wi-Fi eller kabel.
- Optimering af ydeevne: Fiberboksen sikrer, at du kan udnytte fibernettets høje hastigheder og stabile forbindelse optimalt.
Den gør det altså muligt at forbinde fibernettet til dit hjemmenetværk og nyde fordelene ved hurtig og stabil internetadgang.
Hvor skal fiberboksen placeres?
Der skal monteres to fiberbokse ved dit hus når du skal have fibernet. Den ene fiberboks skal monteres inde i din bolig og den anden skal monteres udenfor din bolig.
Du vælger, sammen med en teknikker, hvor den udvendige fiberboks skal placeres. Fiberboksen, som skal sidde indvendigt, skal placeres inden for 1 meter af den udvendige fiberboks - men på den anden side muren.
Det er vigtigt at den indvendige fiberboks placeres i et tørt og frostfrit rum, så den ikke tager skade. Samt at der er en stikkontakt indenfor 1,5 meter af placeringen.
Det er ikke muligt at få fibernet alle steder i Danmark. Tjek, om du har mulighed for fibernet der, hvor du bor.
Fordele og ulemper ved en fiberboks
Som med mange andre ting, er der både fordele og ulemper ved en fiberboks. Nedenfor har vi samlet en oversigt over nogle af de vigtigste fordele og ulemper ved fiberbokse.
Fordele:
- Fiberboksen giver mulighed for at bruge flere enheder på én gang.
- Fiberboksen sørger for, at du kan skabe forbindelse til netværket.
- Fiberboksen sørger for, at du har en lynhurtig og stabil internetforbindelse.
Ulemper:
- Fiberboksen bruges kun i forbindelse med fibernet, og fibernet er dyrere sammenlignet med almindeligt bredbånd.
- Fiberboksen skal også placeres udenfor, så den er synlig på huset.
- Det er endnu ikke muligt, at få fibernet alle steder i Danmark.
Hvordan ser en fiberboks ud?
Der findes flere forskellige typer af fiberbokse og derfor kan udseendet også godt variere lidt. Langt de fleste fiberbokse minder dog om hinanden.
Fiberboksen er en lille boks som ikke fylder særligt meget på væggen. Boksen er i neutrale farver og de er typisk enten hvide eller sorte, så de ikke stjæler for meget fokus.
Nogle bokse har et lille display, hvor der vises signalstyrke og andre informationer. Derudover har de fleste fiberbokse en lille lampe som lyser, når den er tændt.
Hvor lang tid tager det at sætte en fiberboks op?
Opsætning af en fiberboks tager typisk 4-6 uger fra bestilling til installation, afhængigt af, hvornår en tekniker og entreprenør kan udføre arbejdet. Installationen inkluderer både en indvendig og en udvendig fiberboks.
Selve teknikermødet, hvor boksen installeres, kræver, at en myndig person er til stede i hjemmet. Fiberboksen tilsluttes efter nedgravning af fibernet til din ejendom, og derefter kan du tage din internetforbindelse i brug.
Hvem sætter fiberboksen op?
Fiberboksen monteres som regel af en tekniker hos den udbyder, du har valgt.
Det kunne f.eks. være, at du havde valgt Stofa, og så vil det være en tekniker fra Stofa, som vil komme ud til dig.
Opsummering
En fiberboks er altså den, som sørger for, at du kan oprette forbindelse til et netværk og komme på nettet.
Der skal monteres to bokse ved din bolig. Den ene placeres inde i din bolig i et frostfrit rum og den anden placeres udenfor din bolig på husets ydermur.
Fiberboksen monteres af en tekniker fra den udbyder, som du har valgt, at bestille dit fibernet igennem.
Du har kun behov for en fiberboks, hvis du kan få fibernet på din adresse. Så det er en god idé lige at undersøge, om du kan få det inde på vores sammenligningsside for fibernet.
Spørgsmål og svar
En fiberboks opsættes normalt af en tekniker fra den internetudbyder, du har valgt. Teknikeren sørger for at montere både den udvendige og indvendige fiberboks, efter at fibernet er gravet ned til din ejendom. Det kræver typisk et møde med en tekniker, og en myndig person skal være til stede under installationen.
Din fiberboks er normalt placeret enten indvendigt eller udvendigt på din ejendom. Udendørs fiberboksen er typisk monteret på husets ydermur, mens den indvendige fiberboks ofte installeres i nærheden af det sted, hvor fiberkablet kommer ind i dit hjem. Den indvendige fiberboks skal placeres i et tørt og frostfrit rum med adgang til en stikkontakt. Hvis du har spørgsmål om placeringen, kan du kontakte din internetudbyder eller tekniker, der har installeret den.
Prisen for en ny fiberboks kan variere afhængigt af din internetudbyder og installationens specifikationer. I mange tilfælde bliver fiberboksen inkluderet i prisen for installationen af fibernet, og du betaler normalt ikke separat for den. Hvis du har brug for at udskifte en defekt boks, kan der være omkostninger forbundet med det, som varierer fra udbyder til udbyder. Det er bedst at tjekke med din udbyder for at få den præcise pris.