Hvorfor hakker mit Internet? | 2 løsninger [2024]

Hvorfor hakker mit internet?

Kasper Ottosen Forfatter: Kasper Ottosen
opdateret Opdateret: 28. november, 2024

Der er 2 hovedsagelige grunde til at dit internet hakker eller er langsomt. Det er enten fordi at din internetforbindelse ikke er god nok eller fordi din router ikke lever op til dit behov.

Problemet kan løses ved at teste begge dele og derefter tage de rette skridt – hvad enten det handler om at skifte internetudbyder, opgradere din router, eller begge dele.

Denne guide hjælper dig med at finde og løse problemet, så du kan få en stabil og hurtig internetforbindelse.

Test din internet forbindelse

For at finde ud af, om det er din internetforbindelse eller din router, der er skyld i, at dit internet lagger, skal du foretage to forskellige tests.

Først skal du teste din internetforbindelse ved at tilslutte din computer direkte til routeren med et LAN-kabel og sikre, at ingen andre enheder bruger Wi-Fi. Luk derefter alle programmer, slå Wi-Fi fra på computeren, og udfør en hastighedstest for at sammenligne resultatet med den hastighed, du betaler for.

Derefter kan du teste din router ved at måle internethastigheden tæt på routeren og forskellige steder i huset. På den måde kan du afgøre, om det er forbindelsen fra udbyderen eller din routers ydeevne, der er problemet.

Test internet forbindelse fra udbyderen

For at teste om du har en dårlig internetforbindelse, er der nogle få ting, du skal gøre, for at sikre dig et rigtigt resultat. Vi har nedenunder lavet en 5 trins guide, du bør gå igennem for at teste din internetforbindelse.

  1. Tilslut din computer med et LAN-kabel: Forbind computeren direkte til routeren via et LAN-kabel for at sikre en stabil forbindelse.
  2. Sluk for alle enheder, der bruger Wi-Fi: Sørg for, at ingen andre enheder i huset bruger routerens Wi-Fi under testen. Sluk eller afbryd forbindelsen for alle Wi-Fi-enheder.
  3. Luk programmer på computeren: Sørg for, at ingen programmer på computeren bruger internet, så testen bliver så præcis som muligt.
  4. Slå Wi-Fi fra på computeren: Deaktiver Wi-Fi på computeren, så den kun får internet via LAN-kablet.
  5. Foretag en hastighedstest: Brug en hastighedstest-tjeneste og sammenlign resultatet med den hastighed, du betaler for hos din udbyder.

Hvis hastigheden er lavere end forventet, bør du kontakte din udbyder og bede dem fixe problemet eller finde en ny og bedre internetudbyder.

Hvis hastigheden er som forventet, kan problemet ligge i din router. I så fald bør du teste routerens ydeevne.

Test din router

Ligesom ved testen af internetforbindelsen, er der nogle enkle trin, du skal følge for at teste din router. Her er en 5-trins guide til at sikre et præcist resultat:

  1. Luk alle programmer på test enheden: Sørg for, at den enhed, du bruger til testen, ikke har nogen aktive programmer, der kan bruge internet.
  2. Sluk for andre enheder på Wi-Fi: Sørg for, at der ikke er andre enheder i huset, der er tilsluttet Wi-Fi. Sluk eller afbryd forbindelsen for at undgå interferens.
  3. Foretag en hastighedstest tæt på routeren: Placer dig cirka 50 cm fra routeren, og udfør en hastighedstest. Notér resultatet som reference.
  4. Test hastigheden andre steder i huset: Gentag hastighedstesten i de rum, hvor du typisk bruger internettet, og sammenlign resultaterne.

Analyser resultaterne:

God hastighed tæt på, men dårlig længere væk: Det tyder på, at din router ikke har tilstrækkelig rækkevidde til at give en stabil internetforbindelse. Overvej en bedre router eller et mesh-system.

Samme lave hastighed overalt: Dette kan skyldes en svag eller langsom internetforbindelse. I først omgang kan du prøve at genstarte routeren og derefter foretage en test igen. Hvis ud får samme dårlige resultat, bør du kontakte din udbyder eller overveje at opgradere din forbindelse.

Anbefaling til valg af internet

Hvis du har fundet ud af, at det er nødvendigt at skifte internetudbyder for at sikre en stabil og hurtig forbindelse, har jeg her nogle råd til at vælge det rette internet.

Vælg den rette teknologi:

For en stærk og stabil internetforbindelse er det vigtigt at vælge den rigtige teknologi. Her er dine bedste muligheder:

  • Fibernet: Internet via fiber er klart den bedste løsning, da det tilbyder høj hastighed og stor stabilitet på dit trådløse netværk, da det ikke kan forstyrres at eksterne forhold såsom vejret.
  • Internet via kabel-tv: Internet via COAX er en god løsning for mange, da det også kan levere de hastigheder, de fleste har brug for.

Hvilken hastighed har du brug for?

Dit behov afhænger af, hvordan du bruger internettet. Her er nogle retningslinjer:

Behov Anbefalet hastighed
Til almindelig browsing og let brug af nettet. 50-100 Mbit:
Til streaming af film og serier, udover almindelig internetbrug. 200 Mbit
Hvis du streamer meget, arbejder hjemmefra, eller gamer regelmæssigt. 500 Mbit
Til store familier, hvor flere enheder streamer, gamer eller arbejder samtidig. 500-1000 Mbit

Herunder kan du tage vores behovstest, og finde ud af hvilken hastighed du skal bruge:

Undgå for langsomt internet

Det er vigtigt at vælge en hastighed, der dækker dine behov, så du undgår frustration over en langsom forbindelse. Du kan undersøge, hvilke udbydere der tilbyder internet på din adresse, og vælge den bedste løsning for dig.

Overvej også din fremtidige brug, så du ikke ender med en løsning, der hurtigt bliver forældet. En stærk internetforbindelse er en investering i en problemfri digital hverdag.

Se hvilket internet du kan få på din adresse:

Anbefaling til valg af router

Hvis det er din router, der er årsagen til, at dit internet hakker, har du to effektive løsninger på problemet:

  • Opgrader til en bedre router: En stærkere router kan sende et mere stabilt og kraftfuldt signal, der dækker hele dit hjem. Dette er en god løsning, hvis du oplever udfordringer med rækkevidde eller hastighed i mindre boliger.
  • Investér i et Mesh netværk: Et Mesh netværk er ofte den bedste løsning, især i større boliger eller hjem med mange vægge. Med et Mesh-netværk kan du placere flere routere (mesh enheder) strategisk rundt i huset uden behov for kabler. Dette sikrer et stabilt og stærkt signal i hele hjemmet, så du kan udnytte din internetforbindelse optimalt.

Vores anbefaling

'Vi anbefaler generelt Mesh router netværk, da de er lette at opsætte, yder fremragende dækning, og er ideelle til både mindre og større hjem. Det er en løsning, jeg også selv ville anbefale til venner og familie, fordi det giver en mærkbar forbedring i internetoplevelsen og er fremtidssikret.

Med den rigtige routerløsning kan du sikre dig, at dit internet altid leverer det, du har brug for, uanset hvor i hjemmet du befinder dig.

En sidste løsning

Et sidste og meget effektivt råd er at forbinde dine vigtigste enheder direkte med et LAN-kabel.

Selvom trådløst internet er praktisk, vil det aldrig være lige så hurtigt og stabilt som en kablet forbindelse. Med en kablet forbindelse kan du eliminere risikoen for signalforstyrrelser og få det maksimale ud af din internetforbindelse.

For eksempel står min router ved siden af mit fjernsyn, og efter jeg forbandt dem med et LAN-kabel, har jeg ikke længere oplevet problemer med hakken eller forbindelsestab på fjernsynet.

Hvis du har mulighed for at gøre det samme med dit fjernsyn, din computer eller andre vigtige enheder, er det klart den mest stabile løsning – især til at streame film, gaming eller arbejde hjemmefra.

Kasper Ottosen
Skrevet af

Kasper har med sine 5 års erfaring som elektriker og 5 års erfaring fra Find-internet.dk, er nu en af de eksperter der har rådgivet flest danskere med at skifte internetudbyder. Kasper har skrevet over 100 artikler om emner som bredbånd, fibernet og mobilt bredbånd, som du kan læse på Find-internet.dk og Tjekbredbaand.dk