Etablering af Fibernet
Etablering af fibernet indebærer nedgravning af fiberkabler fra vejen til dit hjem samt installation af en udvendig og indvendig fiberboks. Selvom processen er relativt enkel, kan der være forskelle fra udbyder til udbyder.
Overvejer du at få fibernet, men er usikker på, hvordan det etableres, og hvad det koster? Så læs med her. Fibernet er kendt som fremtidens internet på grund af dets høje hastighed og stabilitet, og med 79% af de danske husstande dækket, er der stor sandsynlighed for, at du kan få det.
I denne artikel gennemgår vi trin for trin, hvordan fibernet etableres, hvad det kan koste, og hvem der står for arbejdet, så du kan komme godt i gang.
Hvordan etableres fibernet?
Etablering af fibernet indebærer, at fiberkabler graves fra vejen og frem til din bolig, hvorefter en tekniker installerer en udvendig og indvendig fiberboks. Præcis hvordan processen forløber, kan variere fra udbyder til udbyder.
Nogle udbydere tilbyder et møde med en fiberkonsulent for at gennemgå detaljerne, mens andre klarer opgaven direkte efter dine anvisninger. Uanset udbyderen følger etableringen dog typisk en ensartet proces.
Sådan foregår etableringen af fibernet:
- En entreprenør graver fiberkablet fra vejen og frem til din bolig.
- En udvendig fiberboks monteres på husets ydervæg.
- En indvendig fiberboks opsættes i hjemmet, ofte på en væg tæt på, hvor fiberkablet kommer ind.
- Teknikeren sikrer tilslutning mellem de to bokse og afslutter installationen.
- Du sørger for, at placeringerne er aftalt på forhånd og gjort tilgængelige for teknikeren.
Indtast din adresse herunder og find ud af dine muligheder for at få fibernet på netop din adresse:
Hvad koster etablering af fibernet?
Omkostningerne ved at etablere fibernet, kan variere rigtig meget. Hvis du kun skal betale for oprettelse og etablering, kan prisen komme helt ned på 799 kroner. Hvis du dog skal have gravet ekstra meter ud til dit hjem kan prisen stige betragteligt.
Generelt vil det koste 400-500 kroner pr. meter der skal graves.
Vi har undersøgt markedet for dig. Seks fibernet udbydere i Danmark skriver meget klart deres priser på etablering og oprettelse af fibernet, samt prisen, hvis der skal graves meter.
Her er en oversigt over fibernet installations prisen hos de enkelte udbydere:
Udbyder | Pris - Etablering og Oprettelse | Pris - Gravemetet |
---|---|---|
Fastspeed | 799-1.149 kr. | 450 kr./meter |
Hiper | 1.097 kr. | 450 kr./meter |
Yousee | 1.298 kr. | 399 kr./meter |
Stofa | 999 kr. | Ikke angivet |
Jetnet | 799-1.149 kr. | 450 kr./meter |
Norlys | 999 kr. | Ikke angivet |
Det kan dermed ses at der er meget forskellige priser på etablering, oprettelse og ekstra gravemeter.
Prisen på etablering og oprettelse vil også kunne afhænge af hvor henne i landet du bor. Derfor vil vi anbefale at du kontakter flere af udbyderne og forhører hvad det vil koste ved dem hver især.
Hvis du er interesseret i hvad et fibernet abonnement koster, så har vi lavet en artikel der omhandler fibernet priser.
Hvem kan etablere fibernet?
Du vil skulle købe dit fibernet ved en fibernetudbydere, men ofte er det ikke fibernetudbyderne som ejer infrastrukturen.
Det betyder at fibernetudbyderne benytter sig af allerede eksisterende infrastruktur og generelt er det heller ikke de almindelige fibernetudbydere, som nedgraver fiberkabler.
I stedet er det virksomhederne som står for infrastrukturen, som vil stå for at få fibernet lagt til din husstand.
Generelt skal du ikke bekymre dig om hvilken virksomhed der står for infrastrukturen i dit område, hvis du tager kontakt til en fibernetudbyder, vil de stå for kontakten til virksomheden.
Nedenunder har vi dog lavet en liste med en lang række af de virksomheder som står bag infrastrukturen.
Virksomheder, som etablerer fibernet:
- AURA
- Eniig
- EWII
- Energi Fyn
- TDC
- Onefiber
- MES
- Nord Energi
- Energi Ikast
- SEF
- Syd Energi
- RAH Fiber
- GEV
- Nordlys
- Jysk Energi
- Thy-Mors Energi
- Fibia
Hvis du stadig er i tvivl om fibernet er det rigtige for dig, så har vi skrevet en artikel omhandlende fordele og ulemper ved fibernet.