Hvad er fibernet?
Fibernet er en avanceret internetforbindelse, der bruger optiske fibre til at levere data med høje hastigheder på op til 2.500 Mbit og høj stabilitet. Det er blevet en populær løsning for danskere, der ønsker lynhurtigt og pålideligt internet.
Denne artikel giver dig et overblik over, hvordan fibernet fungerer, forskellene mellem fibernet og bredbånd, og hjælper dig med at vurdere, om fibernet er det rigtige valg for dig.
Læs videre for at få indsigt i fordelene ved fibernet og de faktorer, du bør overveje, før du træffer din beslutning.
Hvordan virker fibernet?
Fibernet virker ved at avancerede lysledere fremstillet af glas eller plastik, der fungerer som kabler til at overfører data via optiske fibre.
I hver ende af lyslederkablet er der monteret en fiberboks. Den ene fiberboks fungerer som hovedstation, der sender data gennem lyssignaler til den anden fiberboks, som er placeret tæt på din husstand.
Dette muliggør tovejs dataoverførsel i et lukket system, hvilket sikrer en stabil og ultrahurtig internetforbindelse. Med fibernet opnår du en ensartet hastighed, uanset om du downloader eller uploader data.
Kan jeg få fibernet?
Om du kan få fibernet, afhænger af din adresse og udbydere det område du bor i. Derfor har vi gjort det super nemt for dig, da du blot skal indtaste din adresse herunder, og så dukker alle muligheder for fibernet på din adresse op.
Indtast din adresse herunder:
Fibernet vs bredbånd
Den største forskel på fibernet og bredbånd er selve hastigheden. Med fibernet deler du ikke din forbindelse med andre, da kablerne er trukket hele vejen til din ejendom.
Bredbånd transmitteres gennem kobberkabler og er derfor afhængig af båndbredden. Båndbredden er selve kapaciteten af den mængde data, som kan overføres af gangen. Derudover påvirkes bredbåndshastigheden også af antallet af brugere, afstanden, bygninger og træer i dit område.
Blandt andet derfor er fibernet hurtigere end bredbånd og du får på samme tid også en mere stabil forbindelse sammenlignet med almindeligt bredbånd.
Term | Bredbånd | Fibernet |
---|---|---|
Hastighed | Hastigheden ligger typisk mellem 25-1000 Mbit/s | Mulighed for at få lynhurtigt internet med op til hele 5000 Mbit/s |
Stabilitet | Stabiliteten varierer, da forbindelsen afhænger af bl.a. antal brugere, afstanden og båndbredden | Forbindelsen er stabil, da kablerne er trukket helt til din ejendom. Forbindelsen afhænger dermed ikke af antallet af brugere. |
Pris | Priserne vil afhænge af hvilken hastighed der ønskes. Bredbånd er dog typisk billigere end fibernet. | Priserne vil afhænge af hvilken hastighed der ønskes. Fibernet er dog typisk dyrere end bredbånd. |
Tilgængelighed | Du kan få bredbånd i næsten hele Danmark | Er endnu ikke udbredt over hele Danmark |
Læs mere om forskellen på fibernet og bredbånd her.
Hvorfor skal man vælge fibernet?
Hvis du ønsker et lynhurtigt internet og en stabil forbindelse, så vil det være oplagt for dig at vælge fibernet. Fibernet er med sin nyere teknologi fremtidssikret internet med den absolut hurtigste forbindelse du kan få.
Det er i sagens natur kun dig selv der kan tage stilling til om du har behov for fibernet. Hvis du er i tvivl så kan du med fordel spørge dig selv om følgende spørgsmål, så du nemmere kan træffe dit endelige valg.
Nedenfor har vi listet en række spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv i forbindelse med dit valg om fibernet
- Hvor hurtigt internet har jeg brug for? Hvis du f.eks. er gamer har du typisk brug for en stabil internetforbindelse uden forsinkelser.
- Har jeg mulighed for at få fibernet? Det kan være, at du endnu ikke har mulighed for at få fibernet på din adresse.
- Hvor meget vil jeg betale for mit internet? Fibernet priserne er i den dyrere ende sammenlignet med almindeligt bredbånd og derfor er det en god idé, at overveje om du er villig til at betale mere for din forbindelse.
Fordele og ulemper ved fibernet
Ligesom med mange andre ting, er der både fordele og ulemper forbundet med en fiberforbindelse. Nedenfor har vi listet en række fordele og ulemper ved fibernet op.
Fordele ved fibernet:
- Lynhurtig internetforbindelse
- Samme download- og uploadhastigheder
- Stabil forbindelse uden forsinkelser
- Påvirkes ikke af afstand, antal brugere eller vind og vejr
- Mulighed for tv og internet i ét kabel
- Fibernet er fremtidens internet
Ulemper ved fibernet:
- Det er ikke tilgængeligt alle steder i Danmark endnu
- Der er dyrere sammenlignet med almindeligt bredbånd
- Kan kræve installation med udgravninger og opsætning af fiberboks
Hvad koster fibernet?
Prisen på fibernet er typisk dyrere sammenlignet med prisen for almindeligt bredbånd. Det skyldes både at du med fibernet får en noget mere stabil og hurtig internetforbindelse - men også at det i Danmark ikke er ligeså udbredt, som bredbånd endnu.
Priserne afhænger af hvilken hastighed og fibernet udbyder du vælger. Derudover afhænger det også af hvilket område du bor i.
Forskellige fibernet udbydere
Der findes mange forskellige fibernetudbydere i Danmark, som hver især tilbyder forskellige hastigheder, priser og serviceniveauer. Valget af udbyder kan afhænge af din placering i landet, da tilgængeligheden varierer fra område til område.
Nogle udbydere fokuserer på landsdækkende dækning, mens andre er mere specialiserede i bestemte regioner. Det kan derfor være en god idé at undersøge de muligheder, der er tilgængelige i dit område, og sammenligne deres tilbud for at finde den bedste løsning til dine behov.
Herunder finder du en oversigt over udbydere af fibernet i Danmark (2024):
Fbernet udbydere
Se mere om de bedste fibernet udbydere her.
Hvad koster det at få lagt fibernet ind?
Det kan variere, hvad det koster at få fibernet installeret på din ejendom, afhængigt af flere faktorer.
Hvis der allerede er gravet fibernet ned i dit område, er en fiberboks sandsynligvis allerede monteret tæt på din ejendom, og du betaler derfor ikke for montering af en ny.
Her skal kun trækkes et kabel til din ejendom, og prisen afhænger derfor kun af kabelafstanden. Ofte er det gratis eller et lille beløb, hvis afstanden er kort.
Hvis der ikke er fibernet i området, skal fiberkablerne graves ned, hvilket er dyrere. Prisen afhænger af udbyderen, så det er en god idé at sammenligne mulighederne for at finde den billigste løsning.
Læs vores komplette guide til, hvad det koster at få gravet fibernet ned.
Hvordan vælger jeg det rigtige fibernet?
Der findes ikke en decideret opskrift på hvordan du vælger det helt rigtige fibernet. Det vil i sidste ende altid afhænge af dine egne behov.
For at træffe det rigtige valg kan du med fordel overveje følgende:
- Hvor meget vil jeg betale for mit fibernet?
- Hvor hurtigt fibernet har jeg brug for?
- Kan udbyderen leve op til alle mine behov?
- Er der en udbyder som jeg finder mere troværdig end andre?
- Er der mulighed for professionel rådgivning i forhold til mit fibernet hos udbyderen?
Spørgsmål og svar
En fiberboks er den som gør, at du kan komme på internettet med din computer eller tablet derhjemme. Fiberboksen monteres både indenfor i din bolig og udenfor din bolig.
Hvis ikke du har en fiberboks kan du ikke få forbindelse til internettet, hvilket vil sige at du ikke kan gå online.
Fibernet er ikke billigere end bredbånd, da prisen for fibernet er i den dyrere ende.
Det skyldes bl.a. at fibernet er en nyere teknologi, sammenlignet med bredbånd og du derfor får det absolut hurtigste internet med fibernet.
Ved hjælp af en trådløs router kan du få trådløst fibernet, så du slipper for at trække lange kabler til dine enheder. I stedet kan du bare koble dig på den trådløse router og nyde at der ingen trælse ledninger er.
Båndbredden er kapaciteten af den mængde data, som kan overføres af gangen. Det vil sige, at det er den som bestemmer hvor mange data du kan få lov til at overføre på en gang.
Særligt almindelige bredbånd er meget afhængig af båndbredden, hvor du med fibernet ikke skal bekymre dig.
Optiske fibre er udført i glas eller plastik og det er dem som transporterer data via lyslederkablet fra og til din enhed.